Når du forbruger strøm, udgøres den endelige pris pr. kWh af en række forskellige omkostninger og afgifter. En af dem er elafgiften. I 2024 er elafgiften på 76,1 øre per kWh ex. moms. Det er denne afgift, man kan søge om at få tilbagebetalt for de kWh, man har brugt på at oplade sin elbil.
Det er politisk besluttet, at ordningen løber frem til udgangen af 2030. Ønsket i Folketinget har været, at ordningen skal gøre det mere attraktivt at skifte til en eldrevet bil, som et led i den grønne omstilling.
Krav din løsning skal leve op til
Før man kan søge om refundering af elafgiften, er der en række krav som ens ladeløsning skal leve op til.
For det første skal opladeren have en indbygget elmåler, så forbruget til opladning af bilen kan skilles fra husstandens øvrige forbrug. Derudover skal den indbyggede måler leve op til klasse B-kravene for målepræcision.
Begge krav lever de fleste opladere op til på det danske marked. Du kan dog opleve, at især meget billige opladere ikke er godkendte til refusion, men også Teslas egne ladere er, til manges overraskelse, heller ikke godkendte.
Mobile opladere er heller ikke længere godkendte til at søge refusion.
Ud over kravene til selve laderen er der også en række ting, som gør sig gældende for din bolig. Det er nemlig ikke tilladt at søge refusion for sit kWh-forbrug på elbilen, hvis man allerede har nedsat elafgift. Det udelukker de fleste husstande med varmepumper.
Derudover må man heller ikke søge om refusion, hvis der er installeret solceller på huset, da der således ikke nødvendigvis er betalt afgift af den strøm som der oplades med
Hvordan søger jeg refusion?
Når du har sikret dig, at din oplader overholder de krav, der stilles til den, og at forholdene i din bolig ikke forhindrer dig i at søge refusion, skal du vælge en udbyder, som kan søge refusion på vegne af dig.
De fleste forhandlere af opladere udbyder også en refusionsaftale, hvorved de kan søge elafgiften retur på vegne af dig. Her kan det dog godt betale sig at være opmærksom på, om refusionsaftalen er koblet op på en obligatorisk elaftale. Det er hos mange udbydere tilfældet og medfører nogle fordele og ulemper.
Fordelen ved at have elaftale og refusionsaftale hos samme udbyder er, at man så også kan få tilbagebetalt momsen for elafgiften. Det er fra SKAT besluttet, at momsen kun kan tilbagebetales af den virksomhed, som tog imod momsen. Derfor er tilbagebetalingen på disse aftaler som oftest højere end hos de uafhængige udbydere.
Ulempen er, at de aftaler, der oftest tilbydes sammen med refusionsaftaler, som oftest er væsentligt dyrere end hvad der ellers kan findes på det frie marked. Mange af aftalerne inkluderer et gebyr, som kan være svært at gennemskue eller også er kWh prisen simpelthen bare højere. Derfor ender disse aftaler med i praksis ofte at give det samme resultat på bunden.
Derudover kan du efter aftalens indgåelse ofte ikke skifte elaftale i en længere bindingsperiode.
Kan det betale sig?
Alle udbydere af refusionsordninger tager sig betalt for servicen, oftest i form af en månedlig abonnementspris. Det er forskelligt, hvad de enkelte udbydere tager for abonnementet, men en pris på omkring 69 kr. om måneden er ret gennemsnitlig.
Vi har stillet følgende regnestykke op:
Vi udregner den årlige udgift, altså:
12 x 69 = 828 kr.
Herefter finder vi frem til hvor mange kWh der skal forbruges førend at refusionen på 76,1 øre pr. kWh overgår de 828 kr. årligt:
828 / 0,761 = 1088,04 kWh
Der skal lades op med ca. 1088 kWh derhjemme, for at hente udgifterne til abonnementet hjem. Man regner med at en moderne elbil kan køre Ca. 5 km/kWh, og derfor kan vi udregne kørselsmønsteret:
1088*5 = 5440 km
Såfremt man har et kørselsbehov på mere end 5440 km årligt, vil det være en god idé at tegne et refusionsabonnement.*
*Regnestykket er meget generelt, og der skal selvfølgelig tages højde for den enkelte bils energieffektivitet, hvornår på året man kører flest kilometer og hvad ens individuelle refusionsaftale giver af refusion.
