Generel support

Refusion

Hvad er refusion?

Den pris du betaler for din strøm er sammensat af den rene elpris, transport, gebyrer samt afgift til staten. Afgiften udgør ca 50% af prisen. For at fremme den grønne omstilling, har Staten indført en ordning om tilbagebetaling af afgift for el som benyttes til at oplade elbiler. Du kan ikke søge om refusion selv, men skal have et firma til at søge for dig.

Folketinget har ved lov forlænget ordningen til og med år 2030. Det betyder at du med et abonnement og ladestander fra os, kan lade meget billigt i hele indeværende årti.

Den rene elpris er således kun en mindre del af den samlede pris for støm – den største del er afgift til Staten.

Hvor meget kan jeg spare ved at køre på el?

Lad os tage et eksempel. Du har en elbil og kører 20.000 km om året. Du betaler 2,00 kr pr kWh for din strøm inklusiv elafgift. Hvor langt din bil kan køre pr kWh, afhænger både af bilen, vindmodstand, rullemodstand og udendørs temperaturen som påvirker batteriets ydeevne og hvor meget klimaanlægget skal yde.

En typist elbil kan køre ca 5 km pr kWh. Dvs at for at kunne køre 20.000 km pr år, skal der bruges 4.000 kWh årligt. Med elrefusion på 1,10 pr kWh, betaler du reelt 90 øre pr kWh. Det betyder at du forbruger strøm for 3.600 kr årligt eller 300 kr månedligt. Dertil kommer selvfølgelig abonnement, installation og indkøb af ladestation. Med forlængelsen af refusionsordningen til 2030, kan det være en rigtig god forretning at køre på el de næste år.

Krav for at kunne få refusion

Du skal have en dansk indregistreret el- eller hybridbil der kan oplades.
Du må ikke i forvejen have reduceret elafgift fx for solceller, jordvarme, elvarme, varmepumpe. Det skyldes at man kun kan få få refusion af allerede betalt elafgift.
Strømmen må kun benyttes til bilen og den skal måles med særskilt måler. Vi forhandler ladere der kan måle dit strømforbrug med målere der lever op til Skats krav.

Det er et krav at der ikke må være udtag (fx kraftstik) mellem lader og måler.

Hvordan fungerer refusion hos TakeCHARGE

Vi tilbyder refusion af elafgift for den strøm du bruger til at oplade batteriet i din bil. Det betyder at du kan lade din elbil til ca halv pris. Med vores abonnement, kan du for en lav månedlig pris få refusion af din elafgift, hvilket betyder at du ‘tanker’ strøm til cirka halv pris.

Du betaler strømmen som du plejer til dit elselskab. Det står dig frit for at vælge mellem de mange udbydere, selvom du modtager refusion gennem TakeCHARGE. Da husstandens elforbrug stiger med tilføjelsen af elbil, kan det betale sig at holde øje med elmarkedet, og vælge den eludbyder der passer bedst til din husholdning.

Vi tilbyder forskellige løsninger til opladning af din bil, men fælles for dem alle er, at der er måler som er godkendt af Skat til brug for refusion.

Hvorfor kan jeg ikke få refusion med solceller, vindmølle etc?

Det handler helt enkelt om, at den strøm der lades på din bil skal være afgiftsbelagt, for at du kan få afgiften retur. Skat har afsagt afgørelse om, at der ikke kan søges refusion når man er tilmeldt nettomålerordningen med sit solcelleanlæg. Læs afgørelsen her.

Abonnement

Hvordan foregår aflæsning og udbetaling

Vi foretager aflæsning og indrapportering til Skat to gange årligt, i juni og december. Når refusionen er godkendt, modtager du faktura og evt udbetaling bliver overført til din konto, fratrukket næste periodes abonnement.

For ladere med manuel bi-måler

Vi sender dig en email med instruktioner ca to uger inden frist for aflæsning. Det indbefatter at du skal oplyse dit kontonummer, forbrug samt tage et billede af målerstanden. Du skal således kun bruge 5 min to gange årligt for at indsende informationen til os, så sørger vi for resten.

For ladere med automatisk bi-måler

Efter installation af din lader, skal vi tilføjes til at kunne foretage aflæsning af dit forbrug, samt have modtaget dit kontonummer til udbetaling. Derefter klarer vi resten. Du vil modtage en opgørelse i juni/december go derefter følger udbetalingen til din konto.

Hvordan opkræves abonnementet

Når du tilmelder dig refusion abonnement, opkræver vi abonnement for 6 mdr. Ved næste udbetaling af refusion, fratrækker vi blot næste periodes abonnement. Har du således et normalt forbrug af el, skal du ikke foretage flere betalinger til os da det bliver fratrukket din udbetaling.

Må jeg lade flere biler på samme abonnement?

Ja, eneste krav er, at det er dansk, indregistrerede biler. Vi yder derfor refusion, også selvom du lader flere egne eller gæsters biler på samme lader.

Kan jeg få refusion med min mormorlader?

Nej. Der er flere gode grunde til at købe en rigtig ladestation:

  • Laderen skal have en godkendt måler, der kan måle den forbrugte strøm
  • Mormorladere er kun beregnet som nødladere til kort behov
  • Er elinstallationen ikke dimensioneret korrekt, risikere du brand og skader
  • Nogle mormorladere har ikke de korrekte fejlstrømsikringer indbygget
  • En rigtig lader vil oftest kunne lade din bil hurtigere
  • Hardwaren i en rigtig lader er dimensioneret til længerevarende belastning
  • For at kunne få refusion, må der ikke være udtag mellem måler og lader, og derfor ikke muligt med mormorlader

Får jeg en kontrakt på aftalen?

Din faktura er bevis på, at din aftale om refusion er aktiv, såfremt du har tilvalgt det. Samtidig har du godkendt vores betingelser samt at du overholder reglerne for refusion (se afsnit om refusion).

Læs mere om refusion her.

 

Ejer jeg selv laderen?

Du ejer selv laderen fra dag 1. Du kan godt få refusion, når du selv ejer laderen.

Har I en løsning til at lade når jeg er på farten?

Ja. Vores ladekort og tilhørende app gør det muligt for dig at lade til nogle af markedets bedste priser, på offentlige ladestandere. Læs mere her

Hvordan opsiger jeg mit abonnement?

Du skriver en mail til os. Der er ingen gebyrer ved opsigelse, se evt vores betingelser. Abonnementsaftalen løber så længe Statens ordning om refusion gælder, dvs pt til og med år 2030.

0
    0
    Din kurv
    Kurven er tomTilbage til shop