Staten har midlertidig sænket elafgiften i første halvår 2023. Det betyder, at vi ikke udbetaler refusion i denne periode, da du som forbruger allerede har fået fjernet afgiften. I stedet giver vi alle vores kunder gratis abonnement i perioden, så du stadig får glæde af vores gode service og support i perioden.
Refusionsordningen er vedtaget til og med 2030, og du har stadig mulighed for at tegne et refusionsabonnement, så du får refusion igen fra 1/7/2023.
Den pris, som du betaler for din strøm, er sammensat af den rene elpris, transport, gebyrer samt afgift til staten. For at fremme den grønne omstilling, har Staten indført en ordning om tilbagebetaling af afgift for el som benyttes til at oplade elbiler. Du kan ikke søge om refusion selv, men skal have et firma som vores til at søge det for dig.
Folketinget har ved lov forlænget ordningen til og med 2030. Det betyder, at du med et abonnement og en ladestander fra os, kan oplade din elbil meget billigt i hele indeværende årti.
Den rene elpris er således kun en mindre del af den samlede pris for strøm – den største del er afgift til Staten.
Hvorfor kan jeg ikke få refusion med solceller?
Som udgangspunkt kan man ikke få refusion med solceller. For at kunne få refusion, skal der være betalt elafgift af den strøm der ‘tankes’. Blander du egenproduceret solcellestrøm ind i ligningen, så vil der ikke nødvendigvis være betalt afgift af den forbrugte strøm.
Elprisen er sammensat af flere elementer: Pris for strømmen, elafgift til staten, distribution (nettarif og netabonnement)og transmissionsbetaling til Energinet. Oven i dette kommer der 25% moms til Staten.
Den rene elpris er således kun en mindre del af den samlede pris for støm – den største del er afgifter og moms til Staten.
Fra 2023 er der ligeledes ændret på transportafgifterne, som blot er 1/3 mellem midnat og 6. Det gør det endnu mere attraktivt, at planlægge ladning af din bil mens du sover.
Med et abonnement på refusion, tilbagebetaler vi dig den fulde elafgift hvert kvartal.
Har du en af vores smarte, online ladere aflæser og udbetaler vi elafgiften direkte til din konto. Vores egetudviklede, automatiske system aflæser din lader og søger automatisk elafgiften retur. Det eneste du skal koncentrere dig om, at at nyde din ladeløsning – så har du mere tid i hverdagen.
* Forventet elafgift fremadrettet, inkl moms