Easee Up support

Kom godt i gang

Se TakeCHARGE support →

Opsætning af din Easee Charge Up foregår i to trin: først konfigurerer din installatør laderen via Easee Installer-appen, og bagefter forbinder du selv laderen i Easee-appen på din telefon.

Trin 1 — Installatøren konfigurerer laderen

Din autoriserede elektriker opsætter laderen via Easee Installer-appen og vælger TakeCHARGE som operatør. Følg ikke vejledningen i den medfølgende papirmanual — den beskriver en anden opsætningsmetode og kan skabe fejl.

Trin 2 — Du tilføjer laderen i Easee-appen

  1. Download Easee-appen på App Store eller Google Play og opret en konto.
  2. Tryk på Tilføj lader og indtast laderens serienummer og PIN-kode.
  3. Følg guiden i appen for at fuldføre opsætningen.

Find PIN-kode og serienummer

PIN-kode

Sidder på klistermærket direkte på laderenheden — typisk indvendig bag frontpladen eller på siden af boksen.

Serienummer

Findes i Easee-appen under laderens indstillinger, eller ved at aktivere WiFi-hotspot på ladeboksen og oprette forbindelse fra din telefon.

Easee-appen

Se Easee-appen →

Easee-appen er din primære grænseflade til laderen. Den er gratis og tilgængelig på App Store og Google Play. Via appen kan du styre alt fra ladehastighed til adgangskontrol — uanset om du er hjemme eller på farten.

Hvad kan du gøre i appen?

Ladning

Start, stop og sæt ladning på pause. Juster ladehastighed og se realtidsstatus direkte på skærmen.

Planlægning

Opsæt ladeplaner og aktivér smart-ladning efter spotpris, så bilen altid lader billigst muligt.

Adgangskontrol

Tilføj og fjern RFID-nøgler, del laderen med andre brugere, og styr kabellås.

Forbrug og historik

Se energiforbrug pr. session, dag og måned. Data synkroniseres også til easee.cloud.

Bluetooth — lokal styring uden internet

Easee-appen forbinder til laderen via Bluetooth, når du er inden for rækkevidde. Det betyder, at du kan starte og stoppe ladning samt ændre indstillinger direkte — selv hvis laderen midlertidigt er offline.

easee.cloud: Som alternativ til appen kan du tilgå laderdata og grundlæggende indstillinger på easee.cloud via en browser.

Hvad betyder lysdioderne?

Se Easee Charge Up →

Lysringen på forsiden af din Easee Charge Up viser altid laderens aktuelle status. Her er en oversigt over, hvad de forskellige farver og mønstre betyder:

Pulserende blåt

Standby — laderen er online og klar. Ingen bil tilsluttet.

Konstant / hurtigt blåt

Bilen lader. Alt fungerer korrekt.

Grønt blink

RFID-nøgle accepteret. Ladning starter.

Blinker gult

Laderen er ikke konfigureret korrekt af installatøren. Kontakt din elektriker.

Konstant gult

Laderen er offline eller deaktiveret. Tjek netværksforbindelsen.

Blinker rødt

Fejl opstået. Genstart laderen — kontakt support, hvis fejlen fortsætter.

Konstant rødt

Alvorlig fejl. Afbryd strømmen og kontakt din installatør eller TakeCHARGE support.

Slukket / mørk

Laderen har ikke strøm, eller lysringen er deaktiveret i appen.
Tip: Detaljerede statusbeskrivelser findes direkte i Easee-appen under din laders statusside.

Laderen virker ikke — hvad gør jeg?

Se TakeCHARGE support →

Hvis laderen ikke reagerer eller ikke starter ladning, kan du prøve følgende trin i rækkefølge:

  1. Genstart laderen ved at slukke for RCD-afbryderen i el-tavlen, vent 10 sekunder, og tænd igen.
  2. Tjek lysdioderne — se tabellen ovenfor for at tolke farven og handle derefter.
  3. Kontrollér, at kablet sidder korrekt i både laderen og bilen. Tag det ud og sæt det i igen.
  4. Åbn Easee-appen og tjek, om laderen vises som online. Er den offline, se afsnittet om WiFi nedenfor.
  5. Kontrollér, om en aktiv ladeplan blokerer for ladning på dette tidspunkt.
  6. Blinker laderen gult, er den ikke korrekt installeret — kontakt din elektriker.
  7. Lyser laderen rødt og problemet fortsætter efter genstart, kontaktes TakeCHARGE support.
Bemærk: Laderen må kun repareres af en autoriseret elektriker. Forsøg ikke at åbne enheden selv.

Oplever mange brugere problemer på samme tid, kan der være en driftforstyrrelse hos Easee. Tjek den aktuelle systemstatus her:

🟢 Tjek Easee systemstatus →

WiFi og forbindelsesindstillinger

Se Easee Charge Up →

Easee Charge Up forbindes til internettet via WiFi, og har desuden et indbygget 4G LTE Cat M1 eSIM som backup. Med et TakeCHARGE-abonnement er 4G-forbindelsen forudaktiveret — du skal ikke foretage dig noget.

Tilslut til WiFi via Easee-appen

  1. Åbn Easee-appen og vælg din lader.
  2. Gå til Indstillinger → WiFi.
  3. Vælg dit netværk fra listen og indtast adgangskoden.
  4. Laderen opretter forbindelsen — lysringen skifter til pulserende blåt, når den er online.
Bemærk: WiFi understøtter kun 2,4 GHz-netværk. Sender din router kun på 5 GHz, vil laderen ikke kunne finde netværket. Tjek routerens indstillinger og aktivér 2,4 GHz.
Offline-ladning: Mister laderen netforbindelsen, kan den stadig lade bilen. Ladeplaner og RFID-nøgler, der allerede er gemt på laderen, fungerer også uden netforbindelse.

Ladeplan og smart-ladning

Se Easee-appen →

Med en ladeplan kan du automatisk lade bilen, når strømmen er billigst — typisk om natten. Easee-appen understøtter desuden smart-ladning i Danmark, som automatisk finder de billigste tidspunkter baseret på spotprisen.

Sæt en ladeplan op

  1. Åbn Easee-appen og vælg din lader.
  2. Tryk på Planlæg eller Ladeplan.
  3. Vælg de tidspunkter, hvor ladning må finde sted (f.eks. kl. 23–06).
  4. Gem planen — laderen starter automatisk inden for det angivne tidsrum.

Juster maksimal ladestrøm

Du kan begrænse, hvor meget strøm laderen må trække — nyttigt hvis du har en begrænset sikring. Indstillingen findes under Avancerede indstillinger i appen. Charge Up understøtter op til 32A / 22 kW på trefaset installation.

Equalizer-tilbehør: Har du en Easee Equalizer (strømmåler) installeret, kan laderen automatisk balancere fordelingen mellem billadning og husets øvrige forbrug — og udnytte overskudsstrøm fra solceller.

RFID-nøgler og adgangskontrol

Se Easee-appen →

Easee Charge Up har en indbygget RFID/NFC-læser. Du bestemmer selv, hvem der må starte ladning — via fysiske RFID-nøgler eller ved at dele laderen digitalt i appen.

Adgangsmetoder

RFID-nøgle (fysisk)

Hold en registreret Easee Key eller kompatibel RFID-brik op mod læseren på laderen. Lysringen blinker grønt ved accept.

Easee-appen (digital)

Start og stop ladning direkte fra appen — via internet eller Bluetooth, hvis du er inden for rækkevidde.

Tilføj en ny RFID-nøgle

  1. Åbn Easee-appen og vælg din lader.
  2. Gå til Adgangskontrol → Tilføj nøgle.
  3. Hold nøglen op mod RFID-læseren på laderen — appen bekræfter, når nøglen er registreret.
  4. Giv nøglen et navn og gem.

Fjern adgang

Nøgler og brugere fjernes under Adgangskontrol i appen. Fjernede nøgler afvises øjeblikkeligt af laderen.

iOS NFC: Apple-enheder skifter NFC-ID hyppigt og kan ikke bruges som RFID-nøgle. Brug et fysisk Easee Key-kort eller en Android-enhed.

Del laderen med andre

Se Easee-appen →

Du kan nemt give familie, kollegaer eller gæster adgang til din Easee Charge Up — enten ved at sende en digital invitation i appen eller ved at tildele en fysisk RFID-nøgle.

Digital invitation

Send en invitationsmail via Easee-appen. Modtageren logger ind på sin Easee-konto og kan herefter starte og stoppe ladning fra sin telefon.

RFID-nøgle

Registrér et RFID-kort og giv det fysisk til den person der skal have adgang. Kortet virker direkte på laderen uden app eller internet.

Invitér en bruger via appen

  1. Åbn Easee-appen og vælg den lader, du vil dele.
  2. Gå til Adgangskontrol → Inviter bruger.
  3. Indtast brugerens e-mailadresse — de skal have en Easee-konto.
  4. Send invitationen — laderen vises nu i den anden brugers app med mulighed for at starte ladning.

Tildel et RFID-kort til en anden bruger

  1. Åbn Easee-appen og gå til Adgangskontrol → Tilføj nøgle.
  2. Hold det nye RFID-kort mod læseren på laderen — appen registrerer kortet automatisk.
  3. Giv nøglen et navn (f.eks. “Partner”) og gem.
  4. Overrækker kortet til brugeren — de kan nu starte ladning uden appen.
Fjern adgang: Brugere og RFID-nøgler fjernes under Adgangskontrol i Easee-appen. Adgangen ophæves øjeblikkeligt — også for nøgler der allerede er udleveret.

Kabellås

Se Easee-appen →

Easee Charge Up kan låse Type 2-kablet mekanisk, så det ikke kan fjernes under ladning eller, om ønsket, slet ikke uden din godkendelse.

Lås under ladning

Kablet låses automatisk, mens bilen lader, og frigives automatisk, når sessionen er afsluttet. Standard indstilling.

Altid låst

Kablet forbliver låst, også når ingen bil er tilsluttet. Praktisk som tyverisikring, hvis kablet altid hænger i laderen.

Tilstanden skiftes i Easee-appen under laderens indstillinger.

Ladekabel sidder fast

Hvis kablet er låst fast og ikke kan trækkes ud efter en ladesession, kan du prøve følgende:

  1. Åbn Easee-appen og stop den aktive ladesession manuelt — kablet frigives, når sessionen afsluttes.
  2. Er sessionen allerede stoppet, men kablet stadig fast: gå til laderens indstillinger i appen og tryk Frigør kabel.
  3. Prøv at genstarte laderen ved RCD-afbryderen (10 sekunders pause) — kablet låses op ved genstart.
  4. Virker ingen af ovenstående, se videovejledningen nedenfor eller kontakt TakeCHARGE support.

Smartladning efter elpris

Se Easee-appen →

Med Smart Charging i Easee-appen lader din bil automatisk, når spotprisen på el er lavest — typisk om natten eller tidlig morgen. Du angiver bare, hvornår bilen senest skal være fuldt opladet, og appen finder selv de billigste timer inden for det tidsrum.

Aktivér smartladning i appen

  1. Åbn Easee-appen og vælg din lader.
  2. Tryk på Smart Charging eller Smartladning.
  3. Angiv dit seneste afslutningstidspunkt — f.eks. kl. 07:00 — og om ønsket et mål for batteriniveauet.
  4. Aktivér funktionen. Appen planlægger nu ladningen automatisk ud fra timepriserne.
Tilgængelighed: Smart Charging er tilgængeligt i Danmark, Norge og UK. Funktionen kræver, at laderen er online og at din eltarif er baseret på spotpriser (timepriser).
Bemærk: Bruger du allerede en ekstern tjeneste til at styre ladningen (f.eks. via din elbiloperatør), bør du kun aktivere ét system ad gangen for at undgå konflikter.

Solcelleladning

Se Easee Equalizer →

Har du solceller på taget, kan Easee Charge Up automatisk lade bilen med overskudsstrøm fra anlægget. På den måde udnytter du den grønne energi frem for at sende den tilbage til nettet.

Hvad kræves?

Solcelleladning kræver en Easee Equalizer — en kompakt strømmåler, der monteres ved dit el-målerur og løbende overvåger husets samlede strømforbrug. Equalizer’en sender data til laderen i realtid, så den kan beregne, hvor meget overskudsstrøm der er til rådighed.

Sådan aktiverer du solcelseladning

  1. Sørg for at en Easee Equalizer er installeret og forbundet til din Charge Up via Easee Link™.
  2. Åbn Easee-appen og vælg din lader.
  3. Gå til Indstillinger → Solcelseladning og aktivér funktionen.
  4. Laderen øger nu automatisk ladehastigheden, når der er overskud fra solcellerne, og sænker den, når huset bruger mere strøm.

Equalizer

Monteres ved el-målerur. Overvåger husets samlede forbrug og sender data til laderen. Understøtter op til 6× hurtigere ladning, når bygningens forbrug er lavt.

Equalizer Amp

Tilbehør til installationer uden smart-elmåler. Måler forbruget direkte i tavlen og sender data videre til Equalizer og lader.
Offline-funktion: Easee Link™-teknologien betyder, at load balancing og solcelseladning fungerer lokalt mellem Equalizer og lader — også uden internetforbindelse.

Videovejledninger

Herunder finder du videovejledninger til de mest stillede spørgsmål om Easee Charge Up.

Sådan udskifter du Chargeberry’en

Easee Installer App — opsætning

Planlæg opladning med Easee-appen

Ladekabel sidder fast — sådan løsner du det

Din kurv
0