Typer af ladestik

Kort fortalt

Der er flere forskellige stik typer til at tilslutte din bil og lader med. Heldigvis har EU vedtaget at Type 2 og CCS2 som standard i hele EU siden 2018.

Forskellige stiktyper

Type 2 stikket:

Type 2-stikket, også kendt som Mennekes efter dets tyske opfinder, er standarden for AC-opladning i Europa. Det er det mest udbredte stik og findes ved de fleste offentlige og private opladere. Med sin alsidighed kan det håndtere både enfasige og trefasede elektriske systemer, hvilket giver det en bred kompatibilitet med hjemmeopladere og offentlige opladere.

CCS-stikket

CCS-stikket er en udvidelse af Type 2-stikket og tillader både AC og DC-opladning, hvilket gør det til et alsidigt valg for elbilsejere. Dets DC-komponent er især designet til hurtigladning, hvilket betyder, at elbilejere kan få en betydelig mængde rækkevidde på relativt kort tid. På grund af CCS-stikkets evne til at levere høj strøm hurtigt, er det stiktypen, du oftest vil finde ved motorvejsopladere og andre steder, der tilbyder hurtigopladning.

CHAdeMO-stikket

For dem med ældre eller importerede elbiler, kan man også støde på CHAdeMO-stikket, som er en japansk standard for hurtigopladning. Selvom det ikke er lige så udbredt som Type 2 og CCS i Danmark, findes der stadig en del opladere, der understøtter denne type stik, især dem, der tjener biler fra asiatiske mærker.

Opladning via CEE-stik (industri stik)

Elbiler kan også oplades fra en industrikontakt med en-faset eller tre-faset vekselstrøm. Typen af industristik kaldes også for CEE-stik.

Skal du oplade med et CEE stik, findes der ladere som passer direkte i stikket, og ellers kan det være nødvendigt med et adapterstik. Det er også nødvendigt, at du har gjort din eltavle parat til at kunne levere det ønskede antal ampere gennem stikket, og at kablet er dimensioneret korrekt.

Industrikontakten er en meget kraftig udgave af den almindelige stikkontakt med jordforbindelse. Der er forskel på, hvad den enkelte industrikontakt kan levere af effekt, og bilens indbyggede lader har også sine begrænsninger. Typisk vil strømstyrken være på 3 x 16 ampere (op til 11 kW) med det røde CEE stik og 1 x 16A (ca 3,6 kW) med det blå stik.

Opladning via almindelig stikkontakt / Shuko stik / mormor lader

Som en nødløsning kan de fleste elbiler oplades fra en helt almindelig stikkontakt med jord. Til at udføre opladningen skal du bruge den type oplader, der kaldes mormorladeren. Den kaldes sådan, fordi du kan lade bilen op, mens du er på besøg hos bedsteforældrene. Den almindelige stikkontakt bør kun bruges, når der ikke er andre muligheder. Den almindelige stikkontakt og mormorladeren må ikke bruges til at lade med mere end 6 A / 1,4 kW og maksimalt i to timer. I værste tilfælde kan ledningerne smelte og gå i brand, så det er vigtigt at holde sig til korte opladninger og bruge en godkendt installation til opladningen!

Type 2 ladekabler

  • Kraftig kvalitet
  • Fås i flere længder
  • 3 faset
  • Passer til alle nyere el- og plugin biler
0
    0
    Din kurv
    Kurven er tomTilbage til shop