Sådan lader du din bil billigst

Kort fortalt

Du vil næsten altid opleve at den billigste opladning er den du foretager derhjemme, om natten. Derfor bør man ved længere ture starte med at lade bilen op til 100% hjemmefra. På den måde har du maksimal udnyttelse af din egen installation. Derudover er der meget sparet ved at planlægge opladningerne undervejs, hvis du alligevel ved at du ikke kan undgå at skulle lade ude. Prisen du betaler hos de forskellige udbydere kan nemlig svinge meget, og hvor laderen befinder sig spiller også ind på prisen.

Den billigste løsning: Oplad derhjemme, helst om natten

Med stigende fokus på bæredygtighed og miljøvenlig transport vælger flere danskere elbiler som deres foretrukne transportmiddel. Men for mange elbilejere er spørgsmålet om, hvordan man oplader mest omkostningseffektivt, afgørende. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest omkostningseffektive måder at oplade din elbil på i Danmark.

At installere en lader derhjemme er den mest bekvemme løsning for mange elbilsejere. Selvom omkostningen ved installationen kan være højere i starten, sparer man penge på lang sigt, især hvis du oplader din elbil om natten, når elpriserne typisk er lavere. Desuden kan de fleste med oplader derhjemme udnytte refusionsaftalen og få tilbagebetalt elafgiften på strøm brugt til opladning af elbilen.

Som det ses på grafen varierer strøm prisen hen over dagen og natten med. Langt de fleste oplader deres elbil om natten når strøm prisen normalt vis er lavest Se live strømpriser her

Når du ikke kan undgå at oplade ude.

Selvom det uden tvivl er billigst at lade derhjemme og især om natten, vil de fleste komme til at opleve et behov for at oplade uden for hjemmet. Uanset om det er på en lang tur for at besøge familien eller på en kørsel-selv-ferie, er der mange penge at spare ved at planlægge hjemmefra og forsøge at time opladningen.

Hvis du på forhånd ved, hvor du skal hen, og har en god idé om, hvornår på rejsen du får brug for at lade op, kan det være en god idé at undersøge mulighederne for opladning på forhånd. Priserne hos de forskellige leverandører kan variere med flere kroner pr. kWh fra den ene til den anden, så der kan være betydelige besparelser ved at vælge rigtigt.

En god tommerfingerregel er dog at prisen pr. kWh er højere langs motorvejene, og derfor kan det give mening at kigge på om der er placeret ladere væk fra motorvejen, som man kan bruge i stedet.

Jo højere effekt du lader med, jo mere skal du også forvente at betale pr. kWh og derfor kan det også være, at du kan oplade billigere, selvom det tager længere tid, ved din destination. Hvis du alligevel skal overnatte hos familie eller venner, er det helt sikkert billigere at betale for at låne deres ladestander end at oplade ude. Mange hoteller er også begyndt at tilbyde ladestandere, som ofte er billigere end dem, der er placeret langs motorvejen.

Som det ses på kortet, er langt de fleste opladere opstillet langs motorvejene, hurtig eller lynladere (lilla). Du kommer hurtigt videre, men det er og den dyreste løsning. Såfremt du kan nå frem til din destination, så er det væsentligt billigere at lade på “normale” ladepunkter (orange).

Se live ladekort her. (Chargefinder)

opladning hjemme billigst

Få penge retur når du lader

For at nedbringe dine udgifter til strøm, så kan du tegne et refusions abonnement. Alle udbydere af refusionsordninger tager et månedligt gebyr for servicen. Det er forskelligt, hvad de enkelte udbydere tager for abonnementet, men en pris på omkring 69 kr. om måneden er ret gennemsnitlig.

Vi har stillet følgende regnestykke op:

Vi udregner den årlige udgift, altså:

12 x 69 = 828 kr.

Herefter finder vi frem til hvor mange kWh der skal forbruges førend at refusionen på 76,1 øre pr. kWh overgår de 828 kr. årligt:

828 / 0,761 = 1088,04 kWh

Der skal lades op med ca. 1088 kWh derhjemme, for at hente udgifterne til abonnementet hjem. Man regner med at en moderne elbil kan køre Ca. 5 km/kWh, og derfor kan vi udregne kørselsmønsteret:

1088*5 = 5440 km

Såfremt man har et kørselsbehov på mere end 5440 km årligt, vil det være en god idé at tegne et refusionsabonnement.*

*Regnestykket er meget generelt, og der skal selvfølgelig tages højde for den enkelte bils energieffektivitet, hvornår på året man kører flest kilometer og hvad ens individuelle refusionsaftale giver af refusion.

.

TakeCHARGE refusionsabonnement

  • Du er fri til at vælge elselskab
  • Automatisk refusionsudbetaling direkte til din konto
  • Du kan fortsat benytte producentens app
  • Service og support er inkluderet i abonnementet
0
    0
    Din kurv
    Kurven er tomTilbage til shop